Værktøjskasse til at skabe Social bæredygtighed 

Verdensmål 3.jpg
Verdensmål 4.jpg

Brug FN’s Verdensmål til at styrke den sociale bæredygtighed

Mange virksomheder arbejder strategisk med FN’s Verdensmål, men nogle bliver fanget i den fælde, at bæredygtighed udelukkende kommer til at handle om de grønne områder. Faktum er, at blot tre af de sytten verdensmål handler energi, klima og miljø. Dansk Industri (DI) har i en undersøgelse* spurgt næsten 10.000 danske virksomheder om bæredygtighed indgår i virksomhedens forretningsstrategi for de kommende år. Til det svarer omkring 70% at de arbejder strategisk med bæredygtighed. Over 60% at de arbejder strategisk med klima- og miljømæssig bæredygtighed, men blot omkring 35% af de adspurgte arbejder strategisk med social bæredygtighed.

Hvad betyder bæredygtighed?

I 1987 udgav Brundtland Kommissionen rapporten ”Vor fælles fremtid”(også kaldet Brundtland-rapporten, opkaldt efter den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland). Rapporten var den første til at fokusere på global bæredygtighed og gav en bred tilgang til bæredygtighed, som inddrog både de sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter. Brundtland Kommissionens mål var at vise vejen til en fremtidig udvikling "(...) som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare" (Brundtland-rapporten, 1987).
 

Kort om FN´s Verdensmål

FN´s verdensmål blev vedtaget i New York ved FN´s Generalforsamling i 2015 og trådte i kraft 1. januar 2016 med henblik på at skabe bæredygtig udvikling. Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.

 

Hvad er social bæredygtighed? 

Når man kigger på de 17 verdensmål fra FN, så kan man forenklet sige, at social bæredygtighed er alt det der omhandler menneskelige faktorer. Menneskers liv, adfærd og velbefindende som en katalysator til at skabe et bæredygtigt samfund. Det handler om at se muligheder, der hvor man kan gøre en forskel. 
 

Fem gange P 

Når man arbejder med FN´s Verdensmål så sikrer man balance i bæredygtighedsindsatsen, når man arbejder med fem kategorier. Man betegner kategorierne som 5Pér -People (mennesker), Prosperity (velstand), Planet (Planet), Peace (Fred) og Partnership (Partnerskaber).
 

Mål 1: Afskaf fattigdom – People

Mål 2: Stop Sult – People

Mål 3: Sundhed og Trivsel - People

Mål 4: Kvalitetsuddannelse – People

Mål 5: Ligestilling mellem kønnene – People

Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst - Prosperity

Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund – Planet

Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner – Peace

 

Hvordan skaber man en bæredygtig arbejdsplads?

Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kan man operere med de såkaldte seks guldkorn, der kan sikre, at jobbet er varieret, udfordrende i tilstrækkelig grad, meningsfyldt og indebærer en vis grad af indflydelse på egne opgaver. Disse parametre kan bidrage til både høj jobtilfredshed og høj performance.

 

  • Indflydelse

  • Krav

  • Belønning

  • Forudsigelighed

  • Mening

  • Social støtte

Verdensmål 5.jpg
verdensmål 8.jpg